Ultralydsscanning
Hvad er ultralydsscanning?
-
Ultralydsscanning er en sikker og smertefri billeddiagnostisk metode, som anvender lydbølger til at skabe billeder af kroppens bløddele. I fysioterapi bruges ultralydsscanning som et værdifuldt værktøj til at vurdere tilstanden af sener, muskler, slimsække, ledbånd og andre strukturer.
Fordele og ulemper?
-
Det har mange fordele sammenlignet med andre scanninger, da det er billigt, hurtigt og ingen bivirkninger har som fx stråling. Det unikke er også, at der kan scannes i bevægelse, som fysioterapeuten med fordel kan bruge som en del af sin bevægeundersøgelse.
-
Ulempen er, at det kræver meget træning for at være præcis, og der kan ikke scannes dybt inde i leddene. Derfor vil vi være opmærksomme på at være ydmyg for, hvad vi ser, og hvornår der er brug for yderligere udredning.
Hvad bruger vi det til?
-
Scanningen bruges altid som en del af den øvrige undersøgelse, da hele symptombilledet skal vurderes for at kunne stille en så præcis diagnose som muligt. Her kan scanningen være god til fx at bekræfte eller udelukke en seneoverrivning eller hævet slimsæk og dermed guide fysioterapeuten i en mere præcis behandlingsplan.
Hvad koster det og er der tilskud?
-
Ultralydsscanning i privat regi er desværre ikke noget, som sygesikringen eller forsikringer vil betale for endnu. Sammenlignet med de andre scanningsformer kan det tilgengæld gøres hurtigt og til en meget rimelig pris.
-
Hvis du allerede er i et forløb på klinikken, vil du kun skulle betale for selve ultralydsscanningen alt efter omfang:
-
Fokuseret scanning af én struktur 200 kr
-
Fuld scanning af ankel/fod/albue 350 kr
-
Fuld scanning af knæ/skulder 500 kr
-
-
Hvis du ikke er i forløb og på forhånd ved, at du ønsker en ultralydsscanning, kan du booke en første konsultation inkl. scanning til en fordelagtig pris:
- Undersøgelse og scanning af én struktur 500 kr
-
Undersøgelse og scanning af ankel, fod eller albue 600 kr
-
Undersøgelse og scanning af knæ og skulder 800 kr